Deahlia - Dejlige venner

DEJLIGE DAHLIAER MED SMUKKE VENNER

 

Dejlige Dahlia’er med smukke venner

Med dahlia i haven er du garanteret et fantastisk blomsterflor, der varer hele sommeren og langt ud på efteråret. Dahlia er skønne i sig selv, men de er også super naboplanter til smukke stauder og sommerblomster.

 

 

Tone i tone

Dahlia og stauder i den rosa og pink del af farveskalaen klæder hinanden smukt. Prøv at kombinere de forskellige planter, så blomsterfarverne spiller sammen tone i tone i dejlig harmoni.

 

 

 

Kønne kontraster

Dahlia, stauder og sommerblomster kan sagtens dyrkes i det samme bed. Resultatet bliver ekstra flot, hvis du leger med farverne, kæler for kontrasterne og arbejder med former og strukturer.

 

 

Pasteller og pangfarver

Pastelfarvede dahlia og sommerblomster i pangfarver understreger hinanden og giver bedet en helt særlig udstråling. Kombiner farverne, så de spiller op til hinanden. Det bliver et mesterværk.

Dahlia’er i fin form

Der er hundredevis af dahlia sorter at vælge imellem i et dejligt væld af farver. Samtidig er der en stribe vidt forskellige blomsterformer, der går igen. Er du til pompon formede blomster, til rosetformede, helt enkle eller måske sorter med blomster som kaktusblomster? Det er svært at vælge, for de er alle sammen dejlige på hver deres måde.

 

 

Dahlia Nescio

En super flot, ildrød Dahlia med perfekt pompon formede blomster, der egner sig både til krukker og bede. Den bliver cirka 80 cm høj og har stærke stængler.

 

Dahlia White Star

Hører til gruppen af kaktusblomstrede Dahlia med sine meget store, fyldte, hvide blomster med cremefarvet midte. Planten bliver godt en meter i højden.

 

 

 

Dahlia Orfeo

En kaktusblomstret Dahlia med kæmpestore, lysende purpurrøde blomster, der er perfekte til overdådige buketter. Den kraftige plante bliver 120 cm høj.

 

Dahlia Glory of Heemstede

En lækker Dahlia med rosetformede blomster. De store, lysegule blomster lyser op i haven både om dagen, og når mørket falder på. Cirka 1 meter i højden.

 

 

 

 

Dahlia Stolze von Berlin

Her er en Dahlia, der klarer at have mange bolde i luften. Den blomstrer i månedsvis med et væld af små, lysende pink, pomponformede blomster, der danser i luften omkring den cirka 1 meter høje plante. Super god til buketter.

 

Klip bare løs

Med Dahlia i haven er du velforsynet med blomster til buketter hele sommeren. Du kan roligt klippe løs, for jo mere du klipper, jo flere blomster dannes der.

 

 

Succes med Dahlia’er

 

  1. Læg knoldene i jorden i foråret, når du er helt sikker på, at der ikke kommer mere frost. De kan også forspires i krukker et frostfrit sted fra marts-april i god, vælddrænet pottemuld. Ad den vej får du både tidligere og længere blomstring.​​​​​​
  2. Dahlia blomstrer bedst, hvis de placeres i fuld sol, men de trives også i vandrende skygge.
  3. Dahlia har brug for meget vand. Derfor bør de ikke plantes i nærheden af store buske eller træer, der suger alt vand til sig. Hvis ikke det regner, bør du vande dine Dahlia’er godt og grundigt en gang om ugen frem for at sjatvande hver dag.
  4. Hvis du drømmer om store, kraftige planter, er det nødvendigt at tilføre gødning og også gerne kompost.
  5. Knib toppen af planterne, så bliver de tætte og buskede i stedet for lange og ranglede.
  6. Knib visne blomster af, det fremmer blomstringen.
  7. De højeste sorter har behov for støtte for ikke at vælte.​​​​​​

 

 

Dahlia knolde kan genbruges

 

Når den første frost har fået dine Dahlia planter til at ligne kogt spinat, er tiden inde til at grave knoldene op, hvis du vil gemme dem til næste år. Læg dem et tørt og frostfrit sted, til de er helt tørre. Opbevar dem i en kasse med sand eller spagnum et sted med en temperatur på 5-6 grader. Kig til knoldene af og til og kassér knolde, der er angrebet af mug. Glem ikke at mærke knoldene med navn, farve og højde.

 

En tør knold kan give smukke blomster år efter år

 

 

Børnenes favorit

 

Børn er vilde med Dahlia. Ikke mindst de helt storblomstrede sorter, der har blomster så store som et barnehoved, fascinerer og begejstrer. Og så synes de små, at det er dejligt med en plante, de kan få lov at plukke flotte buketter af. Det er en god ide at give børnene oplevelsen af, hvordan en tør knold kan udvikle sig til en kæmpe plante med de flotteste blomster, enten ved at lade dem hjælpe til, når du planter dine knolde, eller ved at give dem en knold til deres egen lille hav