Lav det dejligste rosenbed

Der er et væld af roser at vælge mellem til en skøn rosenhave – høje, lave, duftende, ikke-duftende, buket-, klase- eller storblomstrende…

Det er ikke nemt at vælge. Men vi prøver alligevel at pege på tre gode højere roser, der egner sig til husets ankomstarealer, i forhaven eller til en mur.

 

Rose 'Open Arms'

Yndige sart-lyserøde blomster, der er store, enkle og har kraftig duft.
Meget hårdfør og sund rose, der også egner sig til krukke med et klatrestativ. Frit udplantet vokser ’Open Arms’ i en smuk vifteform med hængende grene. Blomstrer fra sommer til langt hen på efteråret. Bliver ca. 1,5 meter høj.

 

Rose 'Westerland'

Vidunderlig klatrerose med kraftig rosenduft, varm appelsin-orange blomster, der skifter til pastelfarvet rødligt. Store, halvfyldte blomster, 8-10 cm. Kraftigt, mørkegrønt løv. God ved mur eller plankeværk. Blomstrer i flere omgange i løbet af sommeren. Bliver ca. 2 meter høj.

 

Rose 'Warm Welcome'

Byd velkommen i solen med glødende roser, der dufter kraftigt og godt. Enkle blomster, 4-6 cm i diameter og smukke også i knop. Kraftigt, skinnende løv. God i et bed, hvor ’Warm Welcome’ er den høje rose og  med lave stauder i bunden. Bliver ca. 1,5 meter høj.