Sommerdriks på terrassen

Havens bær, grønsager og krydderurter sætter smag og kulør på sommerens drinks. Se her hvad du kan servere på terrassen en lun sommeraften, hvis du har agurker, jordbær, citroner, mynte, gulerødder og blegselleri. Du skal bare købe danskvand, spiritus, tomatjuice, lime og en melon.
 
Her får du opskrifter til kølige drinks - mængden er til ét glas

 

Herligt forfriskende Mojito
6 cl hvid rom
4-6 mynteblade
1 tsk rørsukker
4 limebåde
danskvand
isterninger
 
Hæld sukker, limebåde og mynteblade i et glas, hvor du kan mase det, så saften slipper ud af mynte og lime. Tilsæt isterninger, rom og danskvand.

 

Lækker Strawberry Daiquiri
3 cl lys rom
5 jordbær
1 cl jordbærsirup
knuste isterninger
 
Blend 5 jordbær med en kop knust is, rom og jordbærsirup. Hældes i isafkølede cocktailglas og pyntes med blade af citronmelisse og friske bær
 

 

Gin og tonic med agurk
Prøv at bruge agurkeskiver i stedet for citron eller lime i den klassiske G&T
5 cl gin
isterninger
agurkeskiver, tynde
tonicvand
friskkværnet peber
 
Fyld glasset med is og lad det stå lidt, så glasset bliver koldt. Hæld gin over og læg 4-5 skiver agurk på. Hæld tonic i og kværn lidt frisk peber henover agurken